***Aprilsnar*** Ulv kørt ned ved Maugstrup

Du kan se ulven hele dagen i dag

Den bliver udstillet i forbindelse med Simmersted Påskebazar i dag lørdag.
Når den almindelige entre er betalt kan du komme helt tæt på og mærke sådan en krabats pels og tænder. Den har ekstremt dårlig ånde skal jeg hilse og sige.

Jeg får jo nok ikke lov at låne Povls bil igen før jeg har fundet frontgitteret til bilen, men det er da en lille pris at betale for at have nedlagt en ulv. Den skal helt sikkert have udstoppes. Det kommer til at få alle Povls bukke opsatser til at blegne.
Medmindre altså at nogen vil donere en rigtig pæn sum til et godt formål, så kan det da overvejes.

Et er sikkert, Naturstyrelsen og alle københavnerne der elsker ulve kan glemme alt om at se den, medmindre de betaler entre som alle andre.

Jeg fik ram på den da den løb over Haderslevvej ud for kl. 5 i morges og personllgt synes jeg jo ikke vi har plads til ulve i Danmark, så trådte jeg da lidt ekstra på speederen. Den chance får man jo kun een gang i livet.

Den er en ret stor hanulv på mindst 50 kg og selvom den døde på stedet har den kun ubetydelige udvendige skader. Det eneste jeg rigtig ærger mig over er at jeg nu har ondt i ryggen igen. Jeg turde jo ikke lade den ligge af skræk for nogen skulle snuppe den, så jeg baksede den selv ind i bilen. Man får altså lidt superkræfter når man har nedlagt en ulv.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.