Tak for hver eneste dåse

Jeg besøgte i torsdags “Dåsekoncernen” øverst på bakken af Sommerstedvej og fik en fornem rundvisning i både sortering, lager og komprimerin004g. Jeg har en hilsen, en tak og en bøn fra den utrættelige bande af aktive i deres bedste alder.

Alle tilbringer de, for din og min skyld, en formiddag hver måned indhyllet i dampene fra gamle dåserester af sodavand og øl. Først skal jeg sige tusind tak fra dem for hver eneste dåse, de er alle velkomne. Plastflasker med pant er også meget velkomne.

Dåserne må godt være krøllede. Hvis det er pantdåser der er krøllede, så står Ingemarie beslutsomt og retter dem ud med en pind for de er meget mere værd som pantdåser. Så fra sorteringshallen kommer en lille bøn om at undlade at krølle pantdåser, men send dem endelig med sammen med almindelige dåser. De bliver sorteret fra de almindelig med sikker hånd.

003

Til slut blalu_recycling_triangleev jeg opfordret til at skifte fra Pepsi til Coca cola fordi de er i ALU dåse, og dem får man nemlig en meget højere kilopris for. Det ved alle der kender mig bare lidt, at det kommer ikke til at ske. Men andre kan jo godt lige tjekke dåsetypen, inden de handler ind :-)

Så er det vidst også på sin plads at sige tak til Kjeld Johanning. Han stiller opvarmet sorteringsrum med selskabshund til rådighed samt en masse lagerplads. Dertil traktor når dåserne skal masses sammen. Hvis nogen tror det er en lille traktor på billedet, så tager de grueligt fejl. Bjerget af dåser er enormt og traktoren kæmpestor og med brede hjul.

Der indsamles dåser fra husstande i Maugstrup Sogn og Kastvrå d. første torsdag i måneden. I april er det på grund af påsken dog den 9. april. Stil dem ud til vejen inden kl. 8 så bliver de hentet. Brug gerne store sække til dem og luk den forsvarligt. Små affaldsposer med klistrede dåser er noget af det værste sorteringsfolkene ved. Ikke at de det klager, men bøvlet er det at tømme de små poser ud på sorteringsbordet. Plastikken er sej og dåserne klistrer fast i posen. Så brug hellere plastsække eller bigbags :-)

 

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email