Sommerkoncert i Vojens Kirke torsdag den 18.august kl.19.00

Det er skønt at spille en koncert. Alt det arbejde, man har lagt i musikken, al kunstnerisk tvivl, forventningsglæde og scenisk nervøsitet bliver til et festligt møde med musikken og publikum. Denne gang er det mig, Julia Tabakova, og min kollega, Irene Larsen, der gerne vil invitere jer til denne fest. Vi er begge organister ved Vojens Kirke, og torsdag den 18. august kl. 19.00 vil vi fylde kirkerummet med toner fra klaver og orgel. Jeg spiller ukrainsk klavermusik ( jeg kommer fra Ukraine), og Irene spiller dansk orgelmusik. Efter koncerten fortsætter festen i våbenhuset, hvor Menighedsrådet vil byde på et glas vin. Der er fri entre og koncerten varer ca. 1 time. Vi glæder os!
Mvh Julia Tabakova
Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email