SIF Gymnastikopvisning fredag d. 16.3. kl. 18.30 i multihuset.

Så nærmer vi os den årlige gymnastikopvisning i Simmersted og omegns idrætsforening. Kom og se hvad vinterholdene har arbejdet med denne sæson – og kom og se vores nyindkøbte springredskaber. Vi får besøg af Simmersted Friskole, som vil vise hvad de bl.a kan bruge deres idrætstimer til. Der er inviteret et gæstehold i Rope Skipping, og de tager turen helt fra Nørre Snede – 13 piger vil vise hvad de kan med et sjippetov. Idrætsforeningen sælger kaffe/kage og slikposer i pausen.

Det bliver en forrygende aften, kom og hyg dig med os:

fredag d. 16.3 kl. 18.30 i Multihuset i Simmersted 

voksne: 25kr / børn u. 14 år: 10kr

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email