Sidste foredrag i Den Fri Aftenhøjskole d. 2. marts kl. 19:30

Vi slutter af med et brag af et foredrag, hvor professor emeritus Jørgen Christensen-Dalsgaard kommer og fortæller om:  Universets liv – liv i Universet

Astronomer har gennem de sidste 100 år fået en vis forståelse af Universets udvikling, fra oprindelsen i en meget kompakt tilstand i det såkaldte Big Bang frem til nu, med myriader af galakser, hver med myriader af stjerner. De seneste 30 år har også vist, at de fleste af stjernerne i vores egen galakse, Mælkevejen, har planetsystemer, ligesom Jorden er del af solsystemet, Solens planetsystem. Mange af disse planeter om andre stjerner ligner Jorden, med forhold der måske tillader liv. Et stort og hidtil ubesvaret spørgsmål er, om liv rent faktisk har udviklet sig på andre planeter.

Så kom og blive klogere på universet og dets liv.

På vegne af Den Fri Aftenhøjskole

Niels Dalsgaard

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.