Så gjorde hun det igen

Glemte at lave et opslag som ellers var indgivet i god tid med både tekst og billeder. Så nogen er idag gået glip af kage, kaffe og 1. spadestik på nybyggeri på skolen.  Undskyld. Undskyld. Undskyld.

Men snydes for opslaget skal I ikke, så her kommer det.

Nu sker det endelig!

Da der fortsat er rigtig stor søgning af elever til vores lokale skole har det betydet at den er helt fyldt op.

Derfor skal vi til at starte det længe ventede byggeri, hvor vi udvider med 3 klasselokaler, på Simmersted friskole.

Vi kunne derfor godt tænke os at invitere alle borgere i lokalsamfundet til 1. spadestik på fredag d. 27. oktober kl. 12.30

Her inviterer vi på kaffe og kage til alle mand.

Her er det også muligt at høre nærmere omkring byggeriet eller hilse på vores nye ledelsesteam:

Skoleleder, Anne Mette Skjoldemose eller børnehaveleder Leif Ebsen.

 

Fakta:

Vi er i dag 160 børn og elever på Simmersted Friskole og fribørnehave.

125 børn op til og med 8. klasse på Simmersted Friskole og 35 børn i børnehaven.

Vi er til daglig 25 medarbejdere på matriklen.

 

Med venlig hilsen

 

Carsten Friis

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email