|

Så går vi igang…

Terræn-, kloak- og støbearbejdet ved Multihuset påbegyndes mandag i uge 7

Det er VBE Totalbyg fra Spandet, der har vundet denne etape af opgaven, og på mandag går vi igang.

Arbejdet med helhedsplanen for arealerne omkring Multihuset har være igang længe. Og rigtig mange har bidraget til processen. Først med inspirations-tur til Fole og Stepping, så workshops med ideværksted og tegnearbejde efterfulgt af fundraising og ansøgning om de nødvendige tilladelser. Senest har 1. etape af projektet med jord- kloak og støbearbejdet været i underhåndsudbud til to entreprenører.

Byggearbejdet påbegyndes allerede mandag 10. februar 2020.
1. etape omfatter jord- og terrænarbejde med forberedelse og dræn til en kommende multibane, sokkel og støbearbejde til den planlagte depotbygning, P-areal
samt opførsel af uisoleret råhus til depotet med overdækket adgang og dobbeltdør ind til Multihuset.

Jordarbejdet og det meste af byggearbejdet forventes færdigt til påske, hvis ellers alt flasker sig. Herefter håber vi, at det kan lykkes, at få depotet og alt ‘sysselarbejdet’ gjort færdig ved fælles hjælp samt at friskolens legepladsgruppe når i mål med midler til selve multibanen.

Alt byggearbejde og byggeplads foregår fra Harken og bag Multihuset mod sportspladsen. Der bliver opsat byggehegn ved enden af Multihuset over mod friskolen.
Tag godt imod håndværkerne.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.