Efterlysninger med mere….

Reservebedste søgesIMG_3751

En af vores nye beboere i Simmersted hedder Louisa og hun har langt til familie og søger derfor en reservebedste for Cecilie på 8 år.  Louisa kan træffes på tlf. 52588702. Selvom man ikke synes man har tid og overskud til at være en “rigtig” reservebedste, så hils på Louisa og fortæl hvor I bor. Det er så rart at kende dem der går, cykler og kører forbi ens hus hver dag når man er ny i byen.

Printerkabel savner

Til lokalhistorisk søger jeg et printerkabel på 2,2 meter eller 2,5. Vi har et udmærket et på 1,8 m. Men det ville være rart om vi kunne få et der var lidt længere. Vi kan fint bytte hvis du har et langt og egentlig kan nøjes med et mindre. Vi kan selvfølgelig købe et nyt, men helt ærligt, jeg er sikker på at der rundtIMG_3747 om ligger masser af kabler der er tilovers. Det skal være til at sætte i usb stik i den ene ende og den anden ende skal se ud som på billedet. Firkantet med 2 runde hjørner. Kontakt mig på tlf. 24931069 hvis du har et.

Savner du motion?

Så er motionscenteret i Simmersted nu åbnet. På SimFit24syv.dk kan du læse mere om hvordan du melder dig til og kommer i gang.

Kreativt Værksted

Holder åbent hver onsdag aften, dog ikke i denne uge da der er teater i Multihuset. Men ellers er der åbent hus hver onsdag aften. Tag op og vær med. Der er en Facebookgruppe hvor du kan melde dig ind hvis du vil vide mere om hvad der sker i værkstedet. Eller kontakt Vibeke på tlf. 21144410.

 

 

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email