|

Rengøringsjob i Multihuset?

Rengøringsjob i Multihuset?

Vi mangler en m/k, der har lyst til at svinge moppe og rengøringsvogn i Multihuset når lokalerne har været lejet ud til private arrangementer. Måske er det dig?

Elisa, der indtil nu har løftet opgaven, og som vi har været rigtig glade for at samarbejde med, flytter til Vestjylland. Så kender du nogen? Eller har du selv lyst til at søge jobbet?

Rengøringen skal klares når multihuset har været udlejet til private arrangementer. Disse arrangementer afholdes som regel i weekenden og er ofte familiefester eller fejring af mærkedage. Almindeligvis er der ikke mere end et arrangement i løbet af en weekend. Jobbet er lønnet og arbejdet er fleksibelt, men lokalerne skal være klar til idræt og de almindelige foreningsarrangementer på ugens hverdage. Der er god mulighed for at planlægge arbejdet, da bookingkalenderen for multihuset kendes i god tid.

Vil du høre mere?
Så tag kontakt til Ingeborg Hjort fra Multihusets bestyrelse på mobil 3011 6315 og hør nærmere om omfang og aflønning.

Lige nu er multihuset lukket ned som følge ad Covid-19-restriktionerne. Men vi håber, at vi så små kan få åbnet huset igen efter påske. Det glæder vi os virkelig til, og i hvertfald krydser vi fingre for, at sommerfesten kan afholdes 2. weekend i juni, som vi plejer. Vi trænger til at ses. I mellemtiden så pas godt på jer selv og hinanden.

Vi siger stort tak til Elisa for samarbejdet og ønsker dig rigtig god vind i Vestjylland.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.