Påskebazaren søger blomsterpiger

Påskebazaren nærmer sig og for at det skal blive en god oplevelse for alle, skal der laves dekorationer til salg. Skulle du have en indre blomsterglæde kunne du måske tænke dig at hjælpe os med at lave dem.
Vi plejer at lave dekorationerne torsdag før Påskebazaren og det vil sige torsdag d. 21. marts. Vibeke og jeg er til stede hele dagen, men har du tid i løbet af dagen, vil vi være rigtig glade for at se dig. Du bestemmer selv hvornår på dagen og hvor længe, vi vil dog gerne have en melding.

Vi serverer aftensmad til dem der er med omkring aftensmad-tid, vi skal bare vide det på forhånd.

Du kan også få et blomsterkursus onsdag d. 20. marts aften. Se gerne mere på Facebook: Blomsterboderne Påskebazaren 2024. Der kan du også læse mere om andre opgaver i forbindelse med blomsterboderne.
Tilmeld dig gerne til Jette på sms eller telefon på 22 90 52 36

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.