Multihuset siger tak for køle-fryseskabe og penge til gulvlakering og drift. Glædelig jul & vi ses i det nye år:-)

Multihuset siger tak for køle-fryseskabe og penge til gulvlakering og drift.
Glædelig jul & vi ses i det nye år:-)

Julen nærmer sig og Multihuset er blevet betænkt med julegaver:-)

Stort tak til Gram Commercial, der har doneret et nyt stort (og mere energivenligt) fryseskab til køkkenet samt et dobbelt fryse-køleskab med glaslåger til depotet som ekstrakapacitet.
En sjov tilføjelse til historien er at flokken bag museumssamlingen for Gram, faktisk gerne ville modtage det 36 år gamle fryseskab i bytte, da samlingen netop stod og manglede et eksemplar af denne model.

Stort tak til Dortea Martensens fond, der har givet en legatportion på 25.000 kr, der skal anvendes til lakering af trægulvet i multisalen.
BEMÆRK: Gulvmanden kommer den første uge af det nye år, så multisalen er derfor lukket indtil 9. jan. 2023.

Sidst men ikke mindst, så har huset igen fået et stort og flot driftstilskud fra Multihusets støtteforeningen. I år på 80.000 kr. Penge der er tjent ved Påskebazaren, ved indsamling af skrot og dåser, udleje af flagstænger og meget mere. Tusind tak for den store og uvurderlige hjælp, både i form af de nødvendige støttekroner til drift af Multihuset, men ikke mindre for opbakning og frivillig arbejdskraft til vores hus, så vi har et fælles forsamlingssted til de lokale aktiviteter.

Hermed ønskes en rigtig glædelig jul til alle Multihusets brugere.
Vi glæder os til at vi ses til aktiviteter i huset igen i det nye år.
Godt nytår fra Multihusets bestyrelse.

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email