|

Lær at søge i kirkebøgerne online

Kunne du tænke dig at starte på slægtsforskning på internettet?

Så er vi klar til at hjælpe dig i gang. Internettet en kilde til millioner af informationer om den tid der har været – men hvordan finder du de rigtige ?

Det er her vi gerne vil hjælpe. Vi kigger på brugen af kirkebøger, folketællinger, foto og registrering af kirkegårde m.m. Det hele på begynderniveau. 

Du skal blot møde op 15. januar kl. 19.30 i Multihuset i Simmersted.

Medbring egen computer, det er vigtigt at du er fortrolig med at bruge internettet.

Din familie er måske større end du regner med

Det er Jens Jørgen Nielsen fra Lokalhistorisk forening der står for undervisningen, han har mange års erfaring med at bruge de online muligheder for at finde information om slægt, ejendomme og spændende historier fra gamle aviser.

Arrangementet er gratis og der serveres kaffe og kringle.

Du må meget gerne tilmelde dig på tlf. 24931069 af hensyn til kaffen, men beslutter du dig i sidste øjeblik, så kommer du bare.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.