Lad os få gjort noget ved det.

Kære borgere i Maugstrup, Simmersted og omegn.
I dag har der været et kedeligt uheld mere i krydset mellem Mellemhave og Simmerstedbyvej. Det er langt fra første gang, at der har været et uheld i dette kryds. Derfor er vi nogle stykker, som gerne vil holde et møde om, hvad der kan gøres i fremtiden for at gøre krydset mere sikkert for os alle.
Mødet vil blive afholdt d. 2. september kl. 19:30 i konfirmandstuen i Maugstrup Præstegård. På mødet vil vi tale om, hvad der kan gøres og forhåbentlig få sendt vores fælles bekymring af sted til kommunen, så der bliver taget hånd om problematikken.
Mødet vil blive afholdt sammen med formanden for landsbyforeningen Vibeke Rosenkilde
De bedste hilsner
Sognepræst
Niels Dalsgaard