|

Kom og vær med til sjov med bold

Sjov med bold er for alle 3-6 årige piger og drenge, der kan lide at lege og bevæge kroppen.

Vi skal have det sjovt med forskellige aktiviteter, og spille/lege med bold, lære at kaste, sparke og en masse andet.

Vi mødes hver onsdag fra kl. 15.45-16.30. Børnene bliver hentet i børnehaven.

Vi vil starte op i Multihusets sal, og senere når vejret bliver bedre, vil vi ud og bruge sportspladsen.

Børnene skal medbringe tøj og sko til indendørs og udendørs boldspil og leg, samt drikkedunk.

Sjov med bold starter onsdag den 3. april, og fortsætter frem til onsdag den 19. juni.

Det koster 150 kr. at være med.

Vi har brug for lidt forældrehjælp, så har I lyst til at være med, sætter I X i vores kalender på vores facebookgruppe ”sjov med bold”. Al hjælp er kærkommen, om det er en enkelt gang, flere gange, eller måske alle gange I vil/kan være hjælpere. Det indebærer ikke andet, end at støtte op omkring det instruktørerne har planlagt, hjælpe på toilet osv. Vi håber på 2 forældrehjælpere til hver træning.

Har I spørgsmål, tager I bare fat i en af os.

Vi ses til en masse sjov. Hilsen Mette, Mette og Thomas

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.