Kan man opvarme et multihus på tomme dåser?

Indirekte kan man… Dåsebanden der hver måned indsamler tomme dåser og pantflasker sikrer hvert år et klækkeligt beløb til multihusets drift og vedligeholdelse.

Så saml dine dåser og pantflasker og sæt dem ud til vejen i morgen tidlig inden kl. 9 så bliver de hentet af de myre-flittige medlemmer af dåsebanden der hver måned sætter en dag af til og stå i gammelt tøj og øldunster mens de sorterer dåserne i jern, alminium og pant.

Hver eneste dåse bliver håndteret, er der en pant dåse med bule, så bliver den rettet ud så panten kan indløses. Der arbejdes benhårdt og alligevel bliver der tid til snak og pjat undervejs hvis jeg kender deltagerne ret.

Gl. jern kan afleveres samme dag hos Svend Erik Lausgaard Hansen, Simmersted Byvej 24 – ved hans lade indtil kl. 18.

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email