|

Kære mænd, læs hvad Povl gjorde

Povl er en rigtig mand. Han bestilte brudebuketten i 1993 efter mine udtrykkelige anvisninger. Den var perfekt.

Siden har jeg ikke fortalt ham at han skulle gi’ mig blomster og har – naturligvis – så heller ikke fået blomster. Jeg fik godt nok en gang et nyopgravet akacietræ på min fødselsdag, det var et han var blevet betalt for at fjerne i en have… men jeg blev vældig glad for det og I kan se det hvis I kører forbi Steppingvej 80, det er et pænt voksent træ idag.

Selvom Povl i disse dage kører rundt i Norge, så følger han godt med på Facebook. Da han så at Vibeke solgte Valentines buketter til fordel for Simmersted Naturskole, så var han lynhurtig. Han bestilte simpelthen en Valentinesbuket til min fødselsdag, 3 fluer med et smæk. Det synes I garanteret også er helt vildt smart. I kan godt forestille jer hvor han har gnedet sig i skægget over sin egen genialitet.

Så drenge… grib chancen – skynd jer at bestille buketten – kald den hvad I vil og hent den hos Vibeke…

Bestilles hos Vibeke på tlf. 21144410 helst på sms

Buketten skal være bestilt senest den 10. februar og koster 230 kr. Den er naturligvis flot pakket ind i celofan, præcis som hos blosterhandleren.

Buketterne kan hentes 14. februar fra kl. 10-16 på Kongstedvej 2.

Sådan ser en Valentines/fødselsdags buket ud –
Buketterne den 14. vil alle være hjerteformede som denne, men med forskelligt bladgrønt

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.