Jubi vi får pakkebokse til Maugstrup

Slut med at køre til Haderslev, Vojens, Jegerup eller Sommersted. Nu får vi opsat nærboks til afhentning af PostNord pakker. Så har du ikke allerede app’en “Pakkeboks”, så skynd dig at hent den, for man kan allerede nu vælge Maugstrup som afhentningssted. (Husk at slå Bluetooth til på din mobil)

Så let er det med Nærboksen
Læs mere på https://www.postnord.dk/vores-loesninger/naerboks

Sognepræst Niels Dalsgaard fortæller: Jeg synes virkelig, det er en winwin for Maugstrup Sogn, at vi får installeret en postboks her i våbenhuset. På den måde hjælper vi som kirke det omkringliggende samfund, og der er måske også mange, der vil komme i kirke for at hente pakker, som ellers aldrig ville have sat deres ben i en kirke. På den måde bidrager vi med lidt og får noget igen. Derudover er det bare fedt at kunne give folk en god og anderledes anledning for at komme i kirke. 

Pakkeboksene bliver placeret i våbenhuset og der er åbent 24/7 til selve våbenhuset.

Kirken låses fortsat af som nu, dog bliver det med en elektronisk lås. Så man kan bestille en engangskode hvis man ønsker en stille stund i kirken eller en snak med præsten. Man sender blot en sms til præsten, så returnerer han koden. Det er endnu et tiltag som man vel egentlig kan takke corona for.

God påske til alle – og tak for den fine pose som menighedsrådet har sørget for at vi alle fik.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.