Invitationen kommer også i postkassen
Landsbyforeningen gør sig nemlig stor umage med at dele invitationer ud i den fysiske postkasse ved vejen. Der er brug for at der mødes talstærkt op.
Du kan få direkte indflydelse på hvad der skal være fokus på lokalt
Landsbyforeningen inviterer Torsdag den 30 januar, kl. 19.00 – 21.30 til infomøde/ workshop, i Multihuset Simmersted, hvor vi skal have formet vores nye fokusplan.
- Er det bosætning der skal være indsatsområde?
Skal vil have lavet et nyt kvarter der tiltrækker børnefamilier?
Skal vi have bygget et oldekolle eller seniorboliger med fælles sauna? - Veje?
Drømmer du om cykelsti?
Helikopterlandingsplads? - Eller synes du byerne skal forskønnes med beplantning og fortovsrenovering?
- Skal vi have mere bynær skov eller skal vi have noget sat under vand?
- Er det fællesskabet der skal udvikles?
Eller er det noget helt andet vi skal have fokus på som område?
Mød op og bidrag
Hvad er en fokusplan?
En fokusplan er en kort beskrivelse af vores lokalsamfunds styrker og målrettede indsatsområder. Den skal bruges når lokale foreninger, erhverv, institutioner, lokalbefolkningen og kommunen samarbejder med hinanden i åben dialog.
Den kan også bruges når vi søger fonde/ midler m.m.
Inden mødet slutter vurderes der om der er brug for en workshop mere eller om vi går direkte til de næste faser som er:
- Skriveprocessen i arbejdsgrupper
- Første udkast hvor man kan lave indsigelser
- Endelig godkendelse af Fokusplanen.
- Indsende og Landsbyforeningen fremlægger vores fokusplan for kommunen
Landsbyforeningen giver kaffe og kage som tak for din kostbare tid.
Vi håber rigtig mange møder op og giver input til indhold, nye ideer, nye tiltag …..