INVITATION! Inspirationstur til Fole Hal og Trekløverhallen Søndag 29. januar 13.00-16.30

Kære foreninger og brugere af Multihuset i Simmersted.

Kom med på inspirationstur Søndag 29. januar 13.00-16.30

Multihusets bestyrelse vil gerne, i samarbejde med alle foreninger og brugere af Multihuset, tage initiativ til at få lavet en helhedsplan for arealerne omkring Multihuset og sportspladsen i Simmersted.

Formålet er udarbejdelse af en overordnet langsigtet helhedsplan, så vi etapevis kan få omgivelserne omkring Multihuset gjort mere indbydende og funktionelle til leg, hygge, sport og andre fritidsaktiviteter. Samtidig skal planen give et bud på løsning af nogle praktiske behov. Hvor og hvordan får vi f.eks. mere depotplads og flere P-pladser? Skal vi have en multibane? Hvor kan den ligge? Osv. osv.

Så kom med på Inspirationstur til Fole Hal og Trekløverhallen i Stepping. Her får vi en guidet rundvisning og mulighed for en snak om, hvordan disse to steder er lykkedes med at skabe gode uderum.

Vi følger inspirationsturen op med brainstorming og workshop d. 21. feb. Kl 19.00 i Multihuset med foreningskonsulent, Janne Bonde fra DGI, som tovholder på processen. Herefter går det egentlige tegnearbejde i gang og vi håber at have udkast til en helhedsplan inden sommerferien.

Fyld bilen og tag med på udflugt. Alle er velkommen. Vi mødes ved Fole Hal søndag 29. jan. Klokken 13.00

Multihusets bestyrelse medbringer kaffekurv. Så send en sms-tilmelding til Solveig om, hvor mange i kommer på mobil 20347265, så vi er sikre på at have kaffe og kringle nok!

Med venlig hilsen Multihusets bestyrelse

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email