Hvad synes du om at bo her?
Haderslev Kommune efterlyser din mening om at bo på landet/i vores landsbyer
Landsbyforeningen opfordrer hermed til, at så mange som muligt besvarer det spørgeskema, som alle over 15 år har fået i deres E-Boks.
Besvarelsen er anonym, men kommunen kan se hvilket landdistrikt der svares fra.
Det tager 15 min at svare på spørgeskemaet. Fristen for besvarelse er 10. september.
Temaet er:
- Hvordan det er at bo i vores lokalområde
- Hvad er vigtigt for, at vores lokalområde er et godt sted at bo i fremtiden.
Det handler om bosætning, behov for byggegrunde, om livskvalitet og udvikling; om natur, trafiksikkerhed, fritidstilbud, økonomi og meget mere.
Haderslev Kommune har 27 landdistrikter, de skal tilgodese. Dem er vi i konkurrence med. Da nogle er noget større/flere borgere end os, er det vigtigt, at flest mulige herfra besvarer spørgeskemaet. Dermed bakker I også op om Landsbyforeningen, Multihuset med mere.
Venlig Hilsen
Landsbyforeningen for Maugstrup, Simmersted, Kastvrå og omegn