HVAD ER BORGERBUDGETTERINGSMIDLER FOR NOGET? 

Kom til Sommerfesten d. 8 Juni, kl. 10.30, i teltet ved Multihuset. 

Der vil Landsbyforeningen informere om de 50.000 kr Haderslev kommune,  giver som støtte til vores landdistrikt igen i år. Der vil være gratis kaffe, te og boller. Du har mulighed for at lufte dine ideer kvit og frit, og hvem ved måske er der nogen der har lyst til, at lave en arbejdsgruppe sammen med dig.  

Det kan være at I mangler en bænk til et fællesområde eller, at du vil starte en helt ny sportsgren op i lokalområdet, men bare mangler noget grej?  

Der er også mulighed for, at gemme pengene til et større projekt året efter. Man skal være fyldt 18 år for at være projektansvarlig. Du/ I har selv ansvaret for, at gennemføre projektet. Landsbyforeningen hjælper Jer med afregning. 

OBS! Der gives ikke penge til mad og drikke.  

Tirsdag d. 20 august, kl. 19.00, i Multihuset afholdes der 2. Borgerbudgetteringsmøde, hvor I kan informere om Jeres konkrete projekt med dertil hørende prisoverslag incl. Fragt. Der vil være afstemning sidst på mødet.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.