Hva roder de mæ ve æ kirke?


Ja hvad roder de med ved Hjerndrup Kirke?
Menighedsrådet har sendt en forklaring og der er godt nyt til kommende brude i stiletter….

Vi er ved at lave ny trappe op til hovedindgangen. Den gamle var ikke længere sikker at færdes på.

Den nye trappe består af svensk Halmstad granit importeret til formålet. Nu er alle trappetrin fuldkantede i modsætning til de gamle, der måtte suppleres med marksten.

Søjlen, som den lille låge er fæstnet til, er også blevet udskiftet, da den gamle var knækket. Derfor har lågen i længere tid ikke kunnet åbnes.

Arbejdet er allerede så vidt, at man gerne må færdes på trappen.

I næste uge bliver der foran trappen lagt bånd skiftevis af piksten og bånd af bordursten i granit.

Det gør det lettere at komme hen til trappen, både for gangbesværede og for brude med stiletter.

p.v.a. menighedsrådet

Mogens Krogsgaard Sørensen

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email