Husk workshop om ny fokusplan
Hvordan skal vores landsbyer udvikle sig?
Du kan være med til at skubbe udviklingen i en bestemt retning. Mød op og giv din mening tilkende.
Kære Borgere, foreninger, skole/ børnehave, kirke og virksomheder.
Landsbyforeningen inviterer jer Torsdag den 30 januar, kl. 19.00 – 21.30 til infomøde/ workshop, i Multihuset Simmersted, hvor vi skal have formet vores nye fokusplan.
Hvad er en fokusplan?
En fokusplan er en kort beskrivelse af vores lokalsamfunds styrker og målrettede indsatsområder. Den skal bruges når lokale foreninger, erhverv, institutioner, lokalbefolkningen og kommunen samarbejder med hinanden i åben dialog.
Den kan også bruges når vi søger fonde/ midler m.m.
Inden mødet slutter vurderes der om der er brug for en workshop mere eller om vi går direkte til de næste faser som er:
- Skriveprocessen i arbejdsgrupper
- Første udkast hvor man kan lave indsigelser
- Endelig godkendelse af Fokusplanen.
- Indsende og Landsbyforeningen fremlægger vores fokusplan for kommunen
Landsbyforeningen giver kaffe og kage som tak for din kostbare tid.
Vi håber rigtig mange møder op og giver input til indhold, nye ideer, nye tiltag …..
De bedste hilsner fra
Landsbyforeningen