|

Hurra! Det er vildt… Multihuset er klar til ombygning af 1. sal.

Hurra! Det er vildt… Multihuset er klar til at gå i gang med ombygningen af 1. sal.
Vi har søgt fondsmidler, og vi er kommet i mål med fuld finansiering af ombygningsprojektet med støtte fra den statslige Landdistriktspulje: “Projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker” samt Norlys Vækstpulje :-)

Det er helt fantastisk. Tak til Landdistriktspuljen og Norlys Vækstpulje, der gør det muligt at realisere projektet.

Alle foreninger og brugere af Multihusets 1. sal har været inddraget i processen.
Håndværkerne er klar til byggestart 30. sep. i uge 40.
Så nu går alle foreningerne i gang med at ryddet op og gøre klar til at håndværkerne kan rykke ind.

Hvad skal der ske?
Skillevæggen, der rum-opdeler overetagen, skal flyttes således at:

  • SimFit får mere plads og ny indgang lige ud for trappen, hvor det lille mødelokale tidligere havde indgang.
  • Lokalhistorisk forening flytter til nyt og større mødelokale, hvor der i dag er depot, og der isættes vinduer, så der bliver både dagslys og udsyn i mødelokalet.
  • Det nuværende mødelokale bliver udvidet
  • Loungen bliver genindrettet med plads til dart, og så man fortsat kan ‘hænge ud’.
  • Kreativ værksted får ny indretning med bl.a. nyt inventar.
  • Hele overetagen får ny belysning med LED-lamper

Det bliver så spændende og vi glæder os, men der vil jo nok blive noget rumsteren med både støv og støj i byggeperioden.
Vi håber at alle vil bære over med byggerodet eller måske give et nap med at løfte nogen af opgaverne.
Tømmeren forventer at være færdig i uge 45, og så skal elektrikeren jo til…
Og så skal vi have malet, ryddet op, gjort rent og genindrettet… og til sidst indvielse, men det har vi ikke en endelig dato for endnu… men i hvert fald før jul:-)

Umiddelbart forventer vi ikke, at ombygningen vil få indvirkning på afvikling af planlagte arrangementer og aktiviteter i Multihallen eller husets øvrige lokaler i underetagen.

Kontakt Multihusets bestyrelse, hvis der er spørgsmål.

Se tegningen over ombygningen her:

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.