Høringssvar vedr. solcelle projekt

Høringssvar fra 2 husstande på Harken der absolut ikke ønsker at området udlægges til solsolleprojekt. Der påpeges mulige markante fejl i udpegningen af området.


Udpegning af rammeområde på 72 ha til solcelleanlæg ved Simmersted

Ved gennemlæsning af diverse sagsakter vedr. ”Projektet solcelleanlæg i Haderslev Kommune”, bl.a. sagsakter som: Kommunetillægget/solenergi i Haderslev Kommune, screeningsmaterialet og Notatet ”Proces og orientering” dukker flg. spørgsmål op, som kræver svar og uddybelse:

Hvad kan dette solcelleprojekt i Simmersted give lokalsamfundet, så det skaber social forankring?

Ikke meget – vi mener tværtimod – vandene bliver delt mellem dem, der kan lave en god forretning på solceller, og dem, der helt eller delvist får ødelagt værdien af deres ejendom, og det smukke bevaringsværdige landskab.

Man forudsætter at arealerne til opstilling af solcelleanlæg i det åbne land forbliver i landzonen, og kan reetableres til natur – eller landbrugsformål senere. Hvem har ansvar for denne reetablering? Og hvordan sikrer man dette i praksis?

Arealudlæggene ved Kastvrå/Simmersted ligger ifølge Kommuneplan 2017 i landskabsudpegningen uden for området som bevaringsværdigt landskab.

Men arealudlæggene vil være beliggende i områder, der i Kommuneplan 2021 er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Der fremgår af såvel Kommuneplan 2017 som kommuneplan 2021 nye retningslinier, hvorefter de bevaringsværdige landskaber skal friholdes for byggeri og anlæg.

Som udgangspunkt kan der altså ikke opstilles større anlæg i områder, der er omfattet af udpegningen som bevaringsværdigt landskab. Hvis anlægget tillades, vil det være præcist dette, der sker.

Desuden har Simmersted også beskyttede naturtyper.

På trods af disse forhold vurderer Haderslev Kommune Simmersted egnet til videre prioritering, og området bliver samlet set vurderet egnet til at indgå i en videre planlægning.

Med hvilke foranstaltninger mener man at kunne integrere solcelleanlæggene i landskabet?
Hvordan kan man integrere så store arealer med solcelleanlæg og mene, at landskabet stadigvæk vil fremstå bevaringsværdigt?

Vi vil gerne have disse foranstaltninger uddybet og visualiseret.

Skemaet ”Opsummeringen af screeningen”, er foretaget i forhold til tidligere gældende retningslinier for (landskab) i Kommuneplan 2017, som ikke længere er aktuelle. Det er almindeligt antaget i den planretlige litteratur, at der skal ageres på baggrund af de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor en afgørelse skal træffes. Det gælder også her.

Da områderne nu (2021) ligger i bevaringsværdigt landskab, bør opsummeringen af screeningen opdateres, så der også bliver sat kryds i feltet ”bevaringsværdigt landskab” ud for Kastvrå/ Simmersted.

Og helt overordnet:
Har Haderslev Kommune lovhjemmel til at fravige, at der ikke må sættes solcelleanlæg op i bevaringsværdigt landskab?

Og hvad er i givet fald begrundelsen herfor?

Vi minder kommunen om, at alle planretlige afgørelser skal være sagligt, planlægningsmæssigt begrundede. Det mener vi ikke, at en beslutning om at tillade placeringen er – derimod vil den være i strid med udgangspunktet om, at sådanne anlæg ikke tillades i bevaringsværdigt landskab.

Uanset hvad er Haderslev Kommune i henhold til planlovens § 12 forpligtet til at virke for Kommuneplanens virkeliggørelse, hvilket efter vores opfattelse ikke sker, hvis det nu planlagte projekt fremmes uden hensyn til de gældende kommuneplanrammer. Tværtimod vil der blive handlet imod intentionerne i Kommuneplanen.

De udpegede rammeområder er gode landbrugsområder – men da solcelleanlæg ikke betragtes som permanente anlæg, vil de efter kommunens opfattelse ikke påvirke det lokale landbrugserhverv socioøkonomisk. Derfor vurderer man, at kommunetillægget ikke er i strid med Kommuneplanens retningslinie, da opførelse af solenergianlæg på længere sigt ikke begrænser landbrugsdriften.Det er noget vrøvl, for

hver gang landbrugsjord overgår fra landbrugsmæssig drift til energimæssig drift, vil det alt andet lige medføre en – typisk varig – nedgang i landbrugsproduktionen. I omhandlede tilfælde er der endda tale om ”midlertidigt” at tage god landbrugsjord ud af produktion.

Har Haderslev Kommune i sin udpegning af solcelleområder set på landbrugsjordens dyrkningsmæssige værdi, og hvilken rolle dette bør spille?

Findes der virkelig ikke andre områder i kommunen, som ud fra jordens bonitet, hensynet til beskyttelse af natur og miljø, er bedre egnet?

Eller er det alene hensynet til landmænd og udvikleres fortjeneste, der vejer tungest?

Hvad betyder det på længere sigt? Kendsgerningen er, at solceller har en levetid på mindst 30 år, og i værste fald længere. Er det reelt midlertidigt, og hvor ligger grænsen mellem permanent og midlertidigt?

Området i Simmersted er det dårligste af de syv placeringer for solcelleanlæg, som Haderslev Kommune har udpeget. Placeringen lever ikke op til Indenrigsministeriets henstilling om at anvende flade marginaljorde til solcelleparker/områder.

Her er god landbrugsjord, og mange steder kuperet med højdeforskel på 10 -12 m.

Der er også højspændingslinieføring at tage højde for – og landskabet er som nævnt bevaringsværdigt.

At etablere solcelleanlæg så tæt på landsbyen Simmersted, kan kun have en negativ indvirkning på udviklingen af den lille landsby. Og på landsbymiljøet som helhed. Da man reviderede planloven gennemgribende i 2017 var et af formålene, at man ville sikre vækst og udvikling i hele Danmark, og dermed også i udkantsområder – hvis solcelleanlægget realiseres, vil dette aktivt modvirke denne hensigt.

Såfremt projektet for Simmersted bliver godkendt, ser vi os nødsaget til at fremsende en klage til Indenrigs- og Boligministeriet. Kaare Dybvad Bæk har underkendt andre projekter, som kommuner har godkendt. Derudover vil vi overveje vores klagemuligheder i nævnsregi.

For ejendommen Harken 8 vil det udpegede område til solcelleanlæg være totalt ødelæggende for ejendommen. Ejendommen vil blive omkranset af solcelleanlæg på såvel øst – vest – og nordside.

Den landskabelige vurdering der lægges til grund, er unuanceret, da der stort set kun er fokus på området ”set udefra” og ikke på området set ”indefra” (set fra ejendommen) Den landskabelige vurdering hviler på et forenklet og traditionelt – man fristes til at sige gammeldags – syn. Åbne landbrugsarealer vurderes ikke særligt højt, selvom det har sine kvaliteter, og i vores tilfælde ligger i bevaringsværdigt landskab. At solcelleanlægs ind- og tilpasning skal baseres på lokalplan, kan ikke bruges til noget her og nu. Kendsgerningen er, at det udpegede rammeområde vil efterlade vores ejendom i en stavnsbunden, tabsgivende, og nærmest umulig situation. Muligheden for at afhænde ejendommen vil med det foreslåede rammeområde være nærmest ikke eksisterende – hvem vil købe en ejendom, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt? Ejendommens herlighedsværdi vil nærmest forsvinde – det gælder såvel Harken 8 som Harken 13, og ikke kun set i forhold til et potentielt salg, men i den grad også for os, som faktisk bor her.Muligheden for en eventuel kompensation såsom erstatning kan på ingen måde opveje usikkerheden, eller vores betænkeligheder ved at skulle bo her. En total overtagelse vil være forbundet med store følelser, da der bl.a. er tale om et fødehjem, hvor de historiske rødder rækker langt tilbage. Det er alment kendt, at der i landzoneadministrationen både bør og kan tages hensyn, også til sådanne individuelle forhold som f.eks. familiemæssig tilknytning.Man vil blive underlagt en erstatningspraksis, som fastlægges af en taksationskommission. Hvordan erstatningen vil blive udmålt, er der ikke præcise og gennemskuelige regler for.Vi mener ikke, at erstatningsmuligheden kan være et udslagsgivende element ved udpegning af rammeområder.Udvikler af solcelleanlæg Nis Kjær har overfor os tilkendegivet, at han har tilsendt Haderslev Kommune skitser for eventuelle ønsker om placering af solcelleområder. Vi er uforstående overfor, at kommunen ikke har oplyst dette, men blot har oplyst, at de har fået en henvendelse fra Nis Kjær. Vi må som det mindste kunne forvente, at vi som parter høres over alle faktiske oplysninger, jf. også princippet om partshøring i forvaltningsloven, ikke mindst i lyset af, at vi påvirkes væsentligt og individuelt, hvis placeringen tillades.

Vi er klar over, at solcelleanlæg er af central betydning for udmeldte klimamål (CO2 reduktion). Det betyder dog ikke, at der ikke bør tages vidtgående hensyn til naboer, den forulempede part, hvilket VE-ordningen er et klart udtryk for. Solcelleanlæg skal betragtes som industrielt anlæg, og hvis man ukritisk udlægger et samlet areal på 72 ha til solcelleanlæg, vil det være totalt ødelæggende for det bevaringsværdige landskab, samt hensynet til naboer.

Naturstyrelsen har i sine anbefalinger peget på, at solcelleanlæggene bør placeres tæt ved byområder. Det kan ikke siges at være tilfældet i Simmersted. Selvom afsætningen af el er et forhold mellem producent (solcelleejer) og aftager (elselskab), så bør forholdet nærmere belyses ud fra såvel en teknisk som samfundsøkonomisk betragtning, og med behørig inddragelse af de omboende, som allerede bor i området, og har investeret både penge, energi og følelser i tilstedeværelsen her i området. Haderslev Kommune er som myndighed forpligtet til at inddrage hensynet til proportionalitet i sagsbehandlingen.

Der er konkret tale om et tilfælde, hvor en investor ønsker at tjene penge på etablering af et solcelleanlæg, hvilket står overfor de væsentlige interesser, som lokale beboere har i at projektet ikke realiseres. Det er de lokale beboere, som skal sikre liv og udvikling i området, og dermed også, at intentionerne i revisionen af planloven fra 2017 realiseres. Noget sådant vil investor ikke bidrage til. Også dette bør indgå i kommunens overvejelser.Vi håber at kommunalbestyrelsen vil være lydhør overfor vores synspunkter, og håber, at man er indstillet på ikke kun at varetage overordnede interesser, men også lokale borgeres interesser og hensyn. Det må være et berettiget ønske.

Som nævnt ovenfor forbeholder vi os om fornødent en henvendelse til Indenrigsministeriet, men også klagemulighederne ved Nævnenes Hus, såvel som en henvendelse til Folketingets Ombudsmand er i vores tanker. Det samme gælder en inddragelse af lokale medier, om end vi absolut helst så en konstruktiv dialog med kommunen, fremfor at sagen skal føres i medierne. Desværre har vi dog set mange eksempler på, at pressens inddragelse i nogle tilfælde tilsyneladende er det eneste, som kan få en lokal kommune på andre tanker – i udgangspunktet går vi ud fra, at dette ikke gælder for Haderslev.

Med venlig hilsen

Elin og Mads Drangsfedt, Harken 13, Simmersted
Karl Robert Nielsen og Eva Stuckert, Harken 8, Simmersted.

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email