Hjertestarter – vi kan redde liv i Maugstrup

Nu bliver det mere sikkert at bo i Maugstrup. Torsdag den 2. maj blev kassen til hjertestarteren sat op på Ringgade 14 B lige ved siden af kroen og den 3. maj kom hjertestarteren på plads i skabet. Det er Landsbyforeningen for Maugstrup Simmersted og Omegn, som ejer hjertestarteren, og Jytte Rabæk Schmidt som er fadder og en af initiativtagerne til at få det til at lykkedes. Vi har fået hjertestarteren af Tryg fonden, og vi er så taknemmelige. Hammelev El har sponsoreret opsætning af skabet og Holger Adsersen/Jens Bay har lagt bygning til – en stor tak til alle. Den 2. maj var vi 6 indbyggere, som var på kursus i livreddende hjertemassage, og i brug af hjertestarteren.Vi håber, at alle vil være med til at holde øje med vores hjertestarter, og skulle du opleve at den ikke blinker, eller at den er væk, så kontakt endelig Jytte på mobil 23448213, eller ring til det nummer som sidder inde i hjertestarterkassen. Der er alarm på varmekassen, som den sidder i, så oplever du, at den hyler, så kan det være fordi, at der også er brug for din hjælp!!Om et år bliver det muligt at komme på kursus igen, og vi håber, at vi kan blive endnu flere, som kan være med til at redde liv. Hvis du er en af dem, som har været på kursus og som kan yde hjertemassage, så har du også mulighed for at blive ”hjerteløber” – se mere om det på https://redderliv.dk/Ønskes yderligere oplysninger kan Jytte Rabæk Schmidt kontaktes på mobil 23448213.På vegne af Landsbyforeningen for Maugstrup Simmersted og Omegn

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.