Har Ingeborg og Jette fået kaniner?

Eller har Nis Arne hyret dem til at rydde marken ved Haderslevvej for mælkebøtter?  Man skulle tro det som de går der med enden i vejret.

Nej de er såmænd allerede gået i gang med forberedelserne til næste års Påskebazar. De plukker friske mælkebøtteblomster til at lave mælkebøttesirup af og det smager himmelsk skal jeg hilse og sige. Der findes jo nærmest ikke noget man ikke kan spise sirup til. Mælkebøtterne er naturligvis økologiske og der er rigeligt, så du må sikkert gerne hente en posefuld, hvis du får lyst at lave mælkebøttesirup til familien. Det er en aktivitet velegnet for børn og slikmunde.

Bazarudvalget har planer om at der skal flere lokale specialiteter i lokalboden næste år. Så laver du en helt speciel brombærmarmelade eller synger englene når man drikker din ribssaft, så håber bazargruppen at du har lyst at lave lidt ekstra til boden. Alle der nyder at sylte, henkoge, lave saft, urtesalt, bage osv. opfordres til at melde sig på banen. For at det skal se lidt godt ud, bliver der lavet ensartede labels til glas og flasker. Kontakt Ingeborg tlf. 30 11 63 15, hvis du har lyst at bidrage med dine specialiteter i løbet af sommeren.

007001

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email