Generalforsamling i Lokalhistorisk Forening

Foredrag med Johannes Jensen som har skrevet sin livshistorie i bogen:

“Ad brydsomme veje”. En barsk opvækst i Ålkjær, Nustrup, Bækskov og Åbøl var starten på hans liv og trods mange sten på vejen kan han alligevel se tilbage på et succesfuldt liv som forretningsmand. Kom og hør hvordan det gik drengen der nu er fyldt 85 år.

Om bogen skrives: Johannes tager læseren med på en fascinerende rejse gennem sit begivenhedsrige liv. En hård, ukærlig barndom med en ondskabsfuld far, der lod drengen høre for den læbe- ganespalte, han er født med, og som brugte enhver lejlighed til at gennembanke og nedgøre ham over for andre. Så snart Johannes bliver 16 år, stikker han af til søs, først i indenrigsfart med småskibe, senere med damp og motorskibe på de syv have. Rørende og spændende læsning på alle 686 sider.

Foredraget holdes på Hjerndrup Sognegaard d. 19. marts kl. 19.

I pausen er der kaffe, kringle og generalforsamling.

Tilmelding af hensyn til kaffen. Svend 30642507 eller Erik 74561786 helst inden d. 17.3. Foredrag, kaffe og kringle 50 kr.

Med venlig hilsen

Lokalhistorisk forening for Maugstrup, Kastvrå, Simmersted og Hjerndrup

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email