Frækt tyveri i Maugstrup præstegårdsplantage

Frækt tyveri af vore nye borde-bænkesæt i Maugstrup præstegårdsplantage.

Menighedsrådet har netop fået opsat to bord-bænkesæt, et ved hver af de to p-pladser ved indkørslerne til plantagen. Borde-bænkesættene var lavet af massive egeplanker og tiltænkt som en ‘kaffe-plet’ eller til et hvil til alle der nyder en skovtur i plantagen.
Nu er de massive egeplanker blevet stjålet og kun benene står tilbage!!
Det er utrolig frækt.
Plankerne var mærket med teksten ‘Maugstrup kirke’, der var fræset ned i træet som det ses på billedet.
Tyveriet er sket i tidsrummet torsdag 3. dec. 2020 om eftermiddagen til lørdag 5. dec. om formiddagen.
De to pæle med skiltning med anvisninger og info når man færde i skoven er ligeledes stjålet.
Tyveriet er politianmeldt.
Hvis du har set eller hørt noget mistænkelig, så tag gerne kontakt til Maugstrup menighedsråd.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.