Fitnesscenter i Simmersted – startet og drevet af lokale indbyggere

Alle interesserede inviteres nu til et ”KICK-OFF” møde

Onsdag d. 19. august 2015 kl. 19.00 i Simmersted Multihus

Arbejdsgrupperne og en konsulent fra ForeningsFitness er nu klar til at fortælle om den kommende forening, og du kan blive meget klogere på ideerne bag ”projektet”, hvor langt vi er i processen, samt finde ud af, hvad det indebærer at blive instruktør.

Uanset om du er interesseret i at blive instruktør i fitnesscentret, om du evt. kunne have lyst til at blive en del af styregruppen, eller om du er kommende bruger af centret, så mød op og giv dit besyv med.

Skulle du bare være nysgerrig, er du også mere end velkommen til at møde op og være med på en lytter…..!

Det bliver vildt spændende og vi håber, at rigtig mange vil møde op og være med til at få sparket projekt ForeningsFitness i gang.

VEL MØDT !!!

Her i dette lokale i Multihusets 1. sal kommer der inden længe til at stå fitnessmaskiner og -udstyr, og så skal der svedes igennem ;-)

Her i dette lokale i Multihusets 1. sal kommer der inden længe til at stå fitnessmaskiner og -udstyr til gavn og glæde for alle, der gerne vil motionere alle kroppens muskler.

         

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email