Er du træt af at gå i ring omkring Maugstrup?

Så prøv Solveig og Eriks trampesti!

Solveig og Erik har afmærket en trampesti som alle er velkommen til at benytte.

Kom og tramp med lørdag 10. november kl. 15.00. Så er vi vejvisere på en guidet tur.

Turen er på cirka 3 km og i rask trav tager det cirka 45 minutter.

Vi mødes bag Jytte og Eriks lade, Ringgade 36, Maugstrup.

Husk terrængående fodtøj. Det er en trampesti, der ikke er farbar med barnevogne og cykler.

Rutebeskrivelse:

Stien starter bag Jytte og Eriks lade og følger sprøjtesporet op over markerne til mergelgraven, her krydses diget mod øst og stien går videre til Skærvehøj.

Skærvehøj ligger på Solveig og Nis’ marker og er det højeste punkt i sognet. Herfra er der en storslået udsigt og udsyn til rigtig mange vindmøller.

Fra Skærvehøj går stien videre over markerne og ned gennem lunden bagved den gamle kleinbanestation. Herfra følges landevejen tilbage til Maugstrup af Mejerivej og Mellemhave.

😊

Trampestien kan naturligvis også trampes i modsat retning

En alternativ og lidt kortere rute af stien går op langs markvejen mellem Helga & Albert og Solveig & Nis, og

  • enten over Skærvehøj og tilbage over Eriks mark
  • eller op til lunden og hjem ad Mejerivej og Mellemhave.

Vi håber at rigtig mange vil trampe på stien og nyde en travetur op over markerne.

De bedste hilsner Solveig og Erik

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email