Det bliver en meget kort Simmersted Revy i år

Hvis vi skal holde os til sandfærdige historier fra Simmersted, Maugstrup og Kastvrå. Nu er Revyen jo ikke just kendt for at værne om sandheden, så den skal nok blive sjov.

Holdet bag revyen vil dog gerne højne standarden i år (vil vi hvert år) og efterlyser derfor flere virkelige hændelser fra det forgangne år.

Så ved du hvem der brugte 40 kbm vand 2 dage i træk i februar, så fortæl os det endelig. Hvis ikke vi får gode, næsten vidnefaste beretninger, så er vi jo nødt til selv at digte en historie om hvem der får en gigantisk vandregning i år. Den historie kunne jo så gå hen og handle om dig….. Gode historier kan sendes til mig pr. mail, eller på tlf. 24931069. Eller fortælles til Hanne Riedel, Marianne Amtoft, Marianne Schmidt, Simone Lemming, Berith Nørgaard, Pia og Julie Grau.

Vi søger også en ekstra backstage hjælper eller 2. Så hold dig ikke tilbage hvis du har lyst til at være en del af revyholdet, under og i ugerne op til sommerfesten. Det er i år 10.-14. juni. Husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu, så du ikke går glip af festlighederne.

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email