Deltag i sognejagten lørdag kl. 10.00

Der afholdes sognejagt lørdag 13. dec. kl. 10.00, hvor alle er velkommen.

Vi mødes kl. 10.00 på P-pladsen ved Multihuset i Simmersted. Herefter er der drivjagt først gennem Maugstrup skov og dernæst gennem Maugstrup plantage. Alle sognets beboere og jægere er velkommen. Hvis man ikke er jæger, er det en god lejlighed til en anderledes skovtur, hvor du kan få indblik i, hvordan en jagt foregår og samtidig en herlig naturoplevelse. Der serveres pølser og drikkevare som afslutning.

Arrangementet er gratis og afholdes af Maugstrup Menighedsråd i samarbejde med Maugstrup og Simmersted jagtforeninger.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.