HUSK! Brainstorming og workshop i Multihuset 21. februar kl 19.00. Alle er velkomne!

Kære foreninger og brugere af Multihuset i Simmersted.

Har du gode ideer?

Vil du have indflydelse?

Eller er du bare nysgerrig på at vide, hvad vi har gang i?

Så kom og vær med til Brainstorming og workshop i Multihuset 21. feb kl 19.00
foreningskonsulent, Janne Bonde fra DGI er tovholder på processen.

Alle er velkommen!

Send en sms-tilmelding til Solveig (mobil 20347265), så vi er sikre på at have kaffe og kringle nok

med venlig hilsen
Multihusets bestyrelse

Hvad har vi gang i?

Multihusets bestyrelse vil gerne, i samarbejde med alle foreninger og brugere af Multihuset, tage initiativ til at få lavet en helhedsplan for arealerne omkring Multihuset og sportspladsen i Simmersted.

Formålet er udarbejdelse af en overordnet langsigtet helhedsplan, så vi etapevis kan få omgivelserne omkring Multihuset gjort mere indbydende og funktionelle til leg, hygge, sport og andre fritidsaktiviteter. Samtidig skal planen give et bud på løsning af nogle praktiske behov. Hvor og hvordan får vi f.eks. mere depotplads og flere P-pladser? Skal vi have en multibane? Hvor kan den ligge? Osv. osv.

Nogle har været på Inspirationstur til Fole Hal og Trekløverhallen i Stepping, hvor vi så deres faciliteter og fik en snak om, hvordan foreningerne disse to steder er lykkedes med at skabe gode uderum. Efter workshoppen går det egentlige tegnearbejde i gang og vi håber at have udkast til en helhedsplan inden sommerferien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotos fra Trekløverhallen i Stepping:

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email