Bliver smeden mon færdig til indvielsen?

Man kan godt være lidt i tvivl. kl. 17 fredag så det ud til at der var lang vej igen. Men mon ikke smeden ved hvad han laver. Du har jo mulighed for at se det i morgen lørdag kl 13 hvor værkstedet indvies.

Vi håber rigtig mange vil lægge vejen forbi og se 1. salen. Der vil være masser at se, pileflet, patchwork, trædrejning, 3d kort, filtning, fluebinderi, friskolen har lavet en flot udstilling af billeder, gummitasker, hæklede tøjdyr og meget mere. Der er gratis adgang, kaffe og kringle kan købes.

Der er blevet sat vinduer og døre i indvendigt. Nu er der direkte udsyn til salen. Jeg har været ret kritisk, syntes det var nogle meget dyre vinduer. Men kom og se selv. Jeg synes nu at de er hver en krone værd. Godt der var nogen der holdt godt fast i at de skulle være der. Til Push kan der nu købes tilskuerpladser, det giver helt sikkert masser er motion til grinemusklerne at se på holdet, når der startes op tirsdag i næste uge.

Sidst men ikke mindst – der er købt nye stole til multihuset. Superflot farve og siddekomforten er i top, de er vel afprøvede kan man vist roligt sige. Kom og prøv dem lørdag, der er dækket op til kaffe og kringle.

Billederne herunder er fra fællesrengøring sidste weekend, det er sjovt du skulle prøve at være med næste gang….

013 014 017 018 019

 

 

 

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori ,

Aktivitetskalender

Få nyheder som email