Aktivitetsdag i Hjerndrup den 14. oktober 2017

Lørdag d. 14-10-2017 var beboere fra Hjerndrup sogn samlet for at sætte påskelilje-løg. Løgene er et projekt i tilknytning til træplantningsprojektet i Hjerndrup realiseret med penge fra Borgerbudgetteringspuljen fra Haderslev Kommune i 2016/2017.

Ca. 2.000 løg blev i foråret sponsoreret af Blomstergården v/John Clausen, Christiansfeld til en glad Karen Refshauge som tovholder for projektet.

Med store maskiners hjælp og godt forarbejde (gravning af render og sortering af løgene i poser m.v.) gik arbejdet som en leg selv om vejret ikke rigtigt var med os (regn!) Efter arbejdet havde Karen inviteret til frokost i privaten – rigtig hyggeligt!

Nu venter vi bare på forår og det flotte resultat/syn.

Med penge tilovers fra sidste års pulje afholdes der derfor en informationsaften den 29. november i Hjerndrup Sognegård vedrørende penge i overskud fra borgerbudgettering 2016

Der afholdes møde i Hjerndrup Sognegård

onsdag, den 29. november 2017 kl. 19 – 20.30

Kom med dine forslag til, hvordan vi i Hjerndrup Sogn får det bedste ud af 21.000 kr.

 

Mød op og få indflydelse!

 

Se også invitationen på facebook/Hjerndrup Sognegård

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email