Tak for fremmødet til generalforsamlingen i Husholdningsforeningen

Vi kom op på 20 deltagere onsdag aften og der blev holdt generalforsamling, ændret vedtægter, ændret foreningsnavn, skiftet grundigt ud i bestyrelsen, snakket, spist ost og kiks, lyttet til håndboldresultater, snakket om lillemor aften, grint og snakket mere endnu. Helt perfekt aften, tak for fremmødet.027

Jeg vil benytte anledningen til at takke Ingeborg for 22 års bestyrelsesarbejde, hvor af de sidste mange år har været som formand. I ved sådan en formand som altid har styr på arrangementer, datoer, gaver, tilmelding, indkøb, oprydning osv. Selvfølgelig ikke alene, men altid velforberedt og omhyggelig, en eksemplarisk formand. Hun har  lagt mange kræfter i foreningen samtidigt med, at hun har været med i Multihusets bestyrelse og Livsnyder gruppen. Så tusind tak Ingeborg, for indsatsen i Husholdningsforeningen, som jo nu hedder Simmersted Kreative Forening.

Ja nyt navn og mere fokus på kreative ting kan man vente sig fremover. Den nye bestyrelse består af meget kreative piger, glæd jer til se hvad de mon stiller an med.

Bestyrelsen består nu af Jette Rosendahl, Svitlana Shotikova, Vibeke Legaard, Lis Duus og Jytte Petersen. Suppleanter Alexandra Kiselova og Iuliia (Julia) Pavlenko. Jeg håber at kunne bringe et billede af den nye bestyrelse snart.

 

 

Klik for at læse flere indlæg i samme kategori

Aktivitetskalender

Få nyheder som email