GODE NYHEDER 👋 Så er et spændende vinterprogram klar til alle, store som små, unge som gamle 💪🧘‍♀️🤸🤾‍♂️🏃 Kom og få fællesskab i alle aldre 😃

*Rabat ved at gå på 2 voksenhold = 750,- for begge

**Vi mangler instruktør der kunne tænke sig at være med til at lave M/K Glad Motion, hvor alt aktivt kan ske og vi dyrker det sociale med kaffe, øl/vand i 3. halvleg
Vi er lige nu Jytte Schmidt, Dorthe Skjærris og Kirsten Johanning, har du lyst til at være med så kontakt Kirsten på 23621224.

Præsentation af hold

Man er velkommen til at prøve holdene de første tre gange,
herefter fastsættes holdene, hvis der er deltagere nok.

Ved spørgsmål kan der henvendes til instruktørerne eller Mette J. Ramsgaard, tlf: 51311151

Forældre el. bedsteforældre/barn
Kvalitetstid og aktivitet sammen med dit barn gennem sanglege og sjov med redskaber. Vi vil træne motoriske færdigheder, stimulere de forskellige sanser og gå på opdagelse med hele kroppen. Er du mor, far, bedsteforældre, moster eller noget helt andet så tag dit barn med til gymnastik.

Glad Tummel
Der er mulighed for at lege og tumle på de forskellige redskaber under opsyn af de voksne.

Vi skal have det sjovt, lege, løbe, hoppe, rulle mv. på de forskellige redskaber.

Vi kan tilbyde at hente børn i SimFri børnehave. (Ønsker I jeres barn afhentet i børnehaven SKAL det hver onsdag skrives på børnehavens afkrydsningsseddel).

*Vi vil gerne have flere forældre til at hjælpe med at holde opsyn på skift, så kontakt Anja, hvis du er interesseret i at holdet skal kunne kører

Jumping fitness
Vi kommer til at gennemgå grundtrin grundigt – så alle kan være med. Det er en sjov måde at få pulsen op på. Fokus er helt klart på at hoppe, men vi træner en smule styrke på trampolinen også. Der er begrænsede pladser, vi har 15 trampoliner.

Yoga M/K
Dette yogahold henvender sig til dig, der ønsker mere overskud i hverdagen, en stærk og smidig krop, og et mere afbalanceret sind.

Alle kan være med – både nybegynder og let øvede. Det kræver ingen særlige forudsætninger, og der tages hensyn til eventuelle fysiske begrænsninger.

Yogatimen vil bestå af rolige Hatha yogaøvelser , mindfull yoga, samt afspændingsteknikker, og du vil hurtigt mærke den gavnlige virkning yoga har på både krop og sind.

Så kom og forkæl dig selv…… kom og træk vejret og stræk kroppen.
Medbring egen YOGA måtte.

Stole Yoga
Stole Yoga er for alle og tager udgangspunkt i stolen som hjælpemiddel. Det er bløde enkle øvelser, hvor alle uanset kropslige udfordringer kan være med. Der vil blive taget hensyn til hver enkelt og øvelserne tilpasses.

Yoga er godt for det generelle velbefindende og kan være med til at lindre gener som forhøjet blodtryk, gigt, balanceproblemer, åndedrætsbesvær, rygproblemer samt angst og uro.

Dart
Der spilles hygge dart hver mandag kl. 19.00-21.00 i multihuset. Alle er velkomne

Book hallen i Multihuset helt gratis i en time!

Hvis du hører til de der deltager som aktiv i en af vores vinteraktiviteter, har du mulighed for at booke dig ind i Multihusets hal og her lave en eller anden form for idræt i én time.

Du skal selv gøre 2 ting:

1: Aftal booking og nøgleudlevering med Kirsten Andersen tlf: 30 28 65 96

2: Når du er færdig med at bruge hallen, skal du rydde op efter dig og køre gulvet over med ”tørmoppen” og rengøre de redskaber/rekvisitter du har brugt.

Vi har fået ny landsbyhjemmeside

Vi håber du vil bruge den til at opdage alt det der findes og sker i vores lokalområde.
Vi håber også den hjælper tilflyttere med at orientere sig i alt hvad der findes og ikke mindst hvor og hvem man skal kontakte.
Nogle foreninger og institutioner bruger landsbyhjemmesiden som deres hjemmeside, mens andre har deres egen hjemmeside.
Maugstrup Tidende er fortsat der hvor nyheder bringes

Nyheder via email

Tilmeld dig med din email, så får du en mail hver gang der er nyt på Maugstrup Tidende

OBS Der kommer en mail hvor du skal bekræfte med et klik at du ønsker at modtage emails med nyheder.