Archive | Skrotindsamling

Edb cafe 6. juli og dåseindsamling 7. juli

Edb cafe holder IKKE sommerferie. Så tag bare computer eller ipad/tablet under armen og mød op kl. 19. i Multihuset. Vi har ekstra fokus på Facebook, det er så smart en måde at holde kontakt. Grupper er geniale til at organisere ting i, eller blive klogere. Der findes masser af grupper, fx grupper for folk med stomi eller folk der interessere sig for natsværmere, kryddersnaps eller saft og marmelade. Jægere har masser af grupper med hvert deres formål. Måske har du lyst at lave din egen gruppe; fx syltetøj for diabetikere. Der er så meget godt at bruge Facebook til.

Uanset hvad der driller så kom bare. Vi løser de fleste problemer uden hammer.

Dåseindsamling

Men inden man drager til edb cafe er det en god ide at have fået fundet sækkene med tomme dåser frem. Det bliver nemlig hentet fra kl. 9 torsdag formiddag.

 

Læs mere

Drik igennem ved påskebordet og saml dåser når du går tur

Der er skrotindsamling på torsdag d. 7. april hvor du kan komme af med alle de tomme dåser. Så giv den endelig gas ved påskebordet….

Der må gerne komme pantflasker/dåser med, de bliver sorteret fra og indløst.

Sæt sækkene med dåser ud til vejen inden kl. 9.

I maj er det den anden torsdag dvs. 12. maj der samles dåser ind pga Kristi Himmelfartsdag d. 5. maj.

 

 

Læs mere

Dåseindsamling den 1. torsdag i måneden

Sæt dine dåse og meget gerne pantflasker/dåser i en lukket sæk ved vejen kl.9 den første torsdag i måneden, så henter skrotbanden dem, sorterer dem, maser dem flade dem og sikrer en indtægt til Multihuset. Du ved det store hus ved siden af skolen. Hvor du kan spille batminton, gå i motionscenter, benytte det kreative værksted, holde fødselsdag, bryllup, jubilæum. Det er også der skolen har idræt, holder fest, teater og meget mere. Kort sagt det hus hvor livet leves fælles (udover Kirken og Kroen naturligvis).

IMG_3106017Gymnastik opvisning 2014023 fluebinderifloor-hockey[1]imageDSC01906Fjordfolk band

 

Læs mere

Dåseindsamling

003Få samlet alle de tomme dåser og pantflasker i sække og sæt dem ud til vejen torsdag morgen inden kl.9  så bliver de afhentet af den myreflittige skrotbande. Har du gl. jern, så tager skrotbanden også gerne imod det. Ring til Jonna (74 50 63 17) hvis du har spørgsmål.

Husk “mange bække små” giver et bjerg af dåser og de er mange penge værd for vores lokalsamfund. Så hjælp med at få samlet så mange som muligt. Lav gerne indsamling på din arbejdsplads, hos familie og venner. Hver eneste dåse tæller.

Læs mere

Dåseindsamling 6. august

Du kan komme af med dine dåser ved at sætte dem ud til vejen i morgen tidlig. Sørg for at lukke posen godt. Dåsebanden tager også imod pant dåser og flasker, put dem bare i sammen med alm. dåser. Alle dåser bliver sorteret i jern, aluminium og pant. Husk at dåsebanden “hader” almindelig små skraldeposer. Dåserne klistre fast i dem. Sorte el. klare plastsække er det allerbedste. Overskuddet af dåseindsamlingen går til Multihuset i Simmersted.

Læs mere

Dåseindsamling 2. juli

Dåsebanden holder IKKE sommerferie. Du kan derfor komme af med dine dåser ved at sætte dem ud til vejen i morgen tidlig. Sørg for at lukke posen godt. Dåsebanden tager også imod pant dåser og flasker, put dem bare i sammen med alm. dåser. Alle dåser bliver sorteret i jern, aluminium og pant. Husk at dåsebanden “hader” almindelig små skraldeposer. Dåserne klistre fast i dem. Sorte el. klare plastsække er det allerbedste. Overskuddet af dåseindsamlingen går til Multihuset i Simmersted.

Læs mere

Dåseindsamling 7. maj 2015

Så er dåsebanden atter på færde, de samler sække med dåser ind fra morgenstunden og bruger derefter formiddagen på at sortere dem i jern, alu og pant i Keld Johannings værksted og lade. Hver eneste dåse bidrager til driften af Multihuset. Du ved det Multihus du kan leje til din næste fødselsdag, det Multihus som Friskolen bruger til idræt mm. Det Multihus som snart får et motionscenter, et kreativt værksted, et lokal arkiv og meget mere. Så saml gerne dåser ind fra kollegaer, venner og familie, og sæt dem gerne af ved Kelds lade på Sommerstedvej 7. Du kan nemlig gøre en stor forskel ved at samle dåser og gl. jern. Alle slags jern indsamles, så hold gerne udkig efter jerninventar, cykler og andet af jern der bliver kasseret. Det er i øvrigt god motion at samle dåser op fra grøften når man går tur, det træner en masse muskler man sjældent bruger.

Husk i øvrigt at fortælle vidt og bredt om at Multihuset kan lejes af alle til fest og møder. Firmafest, konferencer, generalforsamlinger mm. Lejeindtægter er altid velkomne.

Læs mere

Tak for hver eneste dåse

Jeg besøgte i torsdags “Dåsekoncernen” øverst på bakken af Sommerstedvej og fik en fornem rundvisning i både sortering, lager og komprimerin004g. Jeg har en hilsen, en tak og en bøn fra den utrættelige bande af aktive i deres bedste alder.

Alle tilbringer de, for din og min skyld, en formiddag hver måned indhyllet i dampene fra gamle dåserester af sodavand og øl. Først skal jeg sige tusind tak fra dem for hver eneste dåse, de er alle velkomne. Plastflasker med pant er også meget velkomne.

Dåserne må godt være krøllede. Hvis det er pantdåser der er krøllede, så står Ingemarie beslutsomt og retter dem ud med en pind for de er meget mere værd som pantdåser. Så fra sorteringshallen kommer en lille bøn om at undlade at krølle pantdåser, men send dem endelig med sammen med almindelige dåser. De bliver sorteret fra de almindelig med sikker hånd.

003

Til slut blalu_recycling_triangleev jeg opfordret til at skifte fra Pepsi til Coca cola fordi de er i ALU dåse, og dem får man nemlig en meget højere kilopris for. Det ved alle der kender mig bare lidt, at det kommer ikke til at ske. Men andre kan jo godt lige tjekke dåsetypen, inden de handler ind 🙂

Så er det vidst også på sin plads at sige tak til Kjeld Johanning. Han stiller opvarmet sorteringsrum med selskabshund til rådighed samt en masse lagerplads. Dertil traktor når dåserne skal masses sammen. Hvis nogen tror det er en lille traktor på billedet, så tager de grueligt fejl. Bjerget af dåser er enormt og traktoren kæmpestor og med brede hjul.

Der indsamles dåser fra husstande i Maugstrup Sogn og Kastvrå d. første torsdag i måneden. I april er det på grund af påsken dog den 9. april. Stil dem ud til vejen inden kl. 8 så bliver de hentet. Brug gerne store sække til dem og luk den forsvarligt. Små affaldsposer med klistrede dåser er noget af det værste sorteringsfolkene ved. Ikke at de det klager, men bøvlet er det at tømme de små poser ud på sorteringsbordet. Plastikken er sej og dåserne klistrer fast i posen. Så brug hellere plastsække eller bigbags 🙂

 

 

Læs mere

Dåse indsamling

Torsdag den 5. marts, indsamles der dåser. De lukkede sække bedes stilles ud inden kl. 9. Og de vil være afhentet inden middag.

Hvis du er interesseret at se vores arbejdsgang med dåserne, er det altid muligt i vores “arbejdstid”. Vi er på Sommerstedvej 7 i værkstedet.

 

Vi glæder os hver gang.

De bedste hilsener fra

Dåsebanden.

Bemærk: Næste indsamling er først torsdag d. 9. april (pga. Skærtorsdag).

 

Læs mere

Tak for alle dåser og skrot i årets løb

Dåsebanden ønsker alle sine ”forbindelser” en glædelig jul samt et godt nytår.

Tak for alle dåser og skrot i årets løb.

Da den 1. torsdag i januar er nytårsdag, er vi nødsaget til at udskyde indsamlingen af dåser til d. 5. feb., men så er vi også klar igen.

Hvis I har problemer med at opbevare dåserne så længe, så kontakt bare mig 30256317.

I 2014 har vi solgt dåser og skrot for 19.697,55 kr.

På Dåsebandens vegne

Jonna

 

Læs mere